tirsdag den 26. oktober 2010

Art avantgarde

Dash Snow (R.I.P.)
Enfant terrible!!! Bliver brugt når kunstnere springer rammerne deres kunst er begrænset af. Disse kunstnere er af eftertiden blevet betragtet som ny skabere, men ofte har samtiden ikke set andet end provokationen. Det er sket adskillige gange indenfor flere områder, men jeg tænker mest på det i forhold til kunst og musik. Er sikker på at Beethoven, Josephine Baker og Elvis har kæmpet for at få deres ting ud, underholde og blive accepteret, men blevet mødt med meninger om, at det kan man da ikke eller hvor upassende. Verden har ikke været parat til det, men de har banet vejen for mange kunstnere efter dem.
Som tiden er gået, skal der mere og mere til for at gøre sig bemærket, hvilket vil sige at vores grænser hele tiden rykker sig. Jeg er draget af det ukonventionelle/kontroversielle og opfatter det udelukkende positivt at få øjnene op for nye ting, der måske er provokerende og langt ude. Ofte skal man "bare" finde ind til meningen, forstå den og se det smukke i det forfærdelige... OG måske droppe tanken om at det bare er for provokationens skyld. Eksempelvis viser Gaspar Noé en voldtægt af en gravid i sin film "Irréversible". Hvilket er grænseoverskridende og meget grufuldt. Men se filmen til ende og bliv ikke mere skræmt over de voldsomme billeder end at se det for hvad det er. En historie om kærlighed, hævn, glæde, men i høj grad om at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Meget visuelt, detaljeret og realistisk - derfor skræmmende. Det bekymrende er at tænke på hvad fremtidens kunstnere vil finde på at bruge som virkemidler. Det er spændende om jeg chokeres.
Rob Pruitt

Elsker at følge med i hva disse kunstnere kan/kunne: Larry Clark, Terry Richardson, Dash Snow, Robert Pruitt, Shepard Fairy, Damien Hirst, Gus Van Saint, Warhol, Marco Evaristti, Harmony Korine, Franz West, Rachel Harrison, Leonardo Drew, Sally Mann, Tracey Emin, Paul Cadmus, Jeff Koons og Jean-Michel Basquiat to name a few. Vil gerne introduceres for lignende så giv gerne et tip, hvis der er noget interessant.
Til sidst - bliv inspireret af disse mennesker til at gøre som Rob Pruitt har bøjet i neon:"When life gives you lemonade - add Vodka."
Terry Richardson


I heart skulls.


Damien Hirst


Rob Pruitt

As tattoo, but unknown artist

Shepard Fairy


søndag den 24. oktober 2010

MADglad

Yummiiii! 
Elsker mad og i særdeleshed fra MADglad, som er et familieforetagende, der servere folkelig velsmagende mad, som "gør kroppen og sanserne godt". Hvis du selv kommer med emballagen, sparer du på engangsemballagen og får tilmed måltidet 5,- kr billigere.Fantastisk koncept og fantastisk mad. Støtter gerne de lokale på Vesterbro, så er du i nærheden efter kl. 16 og har lyst til dejligt hjemmelavet mad, men ikke gider lave det selv, er MadGlad mit bedste bud. De har altid vegetariske retter til de lækre salater...OG verdens bedste brød - Prøv det.

onsdag den 20. oktober 2010

Spirit day - Wear purple

Jeg har i dag valgt, at lægge denne lilla sløjfe herpå. For at symbolisere min medfølelse for de unge homoseksuelle, som grundet vedvarende mobning og vold,  ikke har kunne se anden udvej end selvmord. Mine tanker går til dem og de  efterladte. Men tænker også på hvad lektien er og for hvem? Ved ikke om de, som står bag mobberierne fanger budskabet og tager ved lære. Der er jo rigtig mange mennesker, som er bange for det de ikke forstår og sådan har det altid været. Men hvis bare dette er med til at ændre ét menneskes opfattelse, er det jo det hele værd.
Så gør som så mange andre og hav noget synligt lilla på dig 20. oktober, for at gøre opmærksom på at det ikke må ske igen. Sammen kan vi gøre en forskel!

Du kan læse mere i denne gruppe:

http://www.facebook.com/event.php?eid=144778572233301#!/event.php?eid=164078170271651&index=1

tirsdag den 19. oktober 2010

Converse



Converse All Star blev første gang produceret i 1917 som en basketball støvle, men blev først rigtig populære langt senere. I 80´erne var det et must at bære Chuck Taylors logo på anklerne. Men nok mere som streetwear og ikke så meget for sportens skyld. De døde lidt hen i 90´erne, men er sidenhen dukket op igen og kommet for at blive. De findes nu i mange flere farve kombinationer og modeller. Dejligt.
   

Min sko garderobe tæller flere af disse All Stars. Både i gule, grønne, helt sorte, navy og ikke mindst sølv farvet. Jo mere jeg går med dem jo bedre bliver de faktisk. Det er den perfekte sommersko (hvis man husker ikke at have bare tæer i dem!!!), om efteråret er det nok med en tykkere sok i og om vinter findes der en foret udgave i læder, som jeg skal have indkøbt.
Men det næste bliver nok, at spare op til de sorte her, som er lavet i samarbejde med musikeren Lupe Fiasco - Freshness!
Har tilmed set dem i en strikket udgave til de helt små, så de skal ikke snydes for at se moderigtige ud. Se dem her: http://trykkertosen.bigcartel.com/product/converse